Facts om vindmøllen

Vindmøllen er en M1800-600 kW fra NEG Micon i Randers. Vindmøllen er 44 meter høj, og vingerne er 24 meter lange. Hatten, hvor vingerne er fæstnet på selve tårnet, vejer hele 18 ton. Vindmøllen kører med en fast omdrejningshastighed, det vil sige at, når det blæser mere end 6 m/s, kører møllen 20 omdrejninger i minuttet. Alligevel kan strømmen fra møllen stadig variere, fordi generatoren automatisk øger belastningen, når vinden tager til. Når vindmøllen kører optimalt producerer den 600 kW.