Nyheder 2008



25. november

Så lykkes det endelig! Købekontrakten er blevet tinglyst og købesummen er blevet frigivet. Kassereren har været hurtig og sørget for at pengene er blevet overført til interessenternes konti med det samme. Pengene skulle således kunne være til disposition i løbet af 2-3 dage dvs. torsdag den 27. eller fredag den 28. november afhængig af pengeinstituternes ekspeditionstid.

20. oktober

Status er at papirerne er kommet tilbage til advokaten fra tinglysningskontoret, som ønsker en ny underskrift på jordleje som tidligere er udstedt til jordbrugskommisionen i forbindelse med opstart af møllerne. Det er advokaten i gang med, så derefter håber vi at tinglysningen kan foretages og dernæst pengene blive frigivet og udbetalt. Pengene står forsat på en spærret højrentekonto.
Der er gået meget ventetid hos advokat, tinglysningskontor og forsikring, men vores revisor synes dog det er gået meget hurtigt.

23. september

Forsikringen er nu færdige med at rette i papirerne, så vi er et vigtig skridt videre. Nu venter vi bare på at købekontrakten bliver tinglyst. Bestyrelsen beder endnu engang interessenterne om at væbne sig med tålmodighed.

5. september

Bestyrelsen har hørt fra advokatkontoret i dag. De venter stadig på svar fra forsikringen. De vil nu rykke for et svar, så sagen kan komme videre.

1. august

Onsdag den 25. juni havde advokatfirmaet et betinget skøde klar til underskrivelse, og bestyrelsen mødtes med køber og underskrev skødet. Salgsummen er nu deponeret på en spærret konto. Bestyrelsen har været i kontakt med advokatfirmaet, for at høre hvor langt vi er fremme, ogsvaret var, at der kan gå små to måneder før tinglysningen er klar og pengene dermed til vores disposition. Bestyrelsen beder interessenterne om at væbne sig med tålmodighed.

3. juni

Det andet ekstraordinære interessentskabsmøde afholdes i Randers. Denne gang møder 27 interessenter op. Yderligere 7 er repræsenteret med fuldmagter. 31 stemmer for og 3 imod at vindmøllen skal sælges, og forslaget er således vedtaget. Alle interessenter vil blive skriftligt orienteret om salget. Bestyrelsen afholder efterfølgende et kort bestyrelsesmøde.

Referat af ekstraordinært interessentskabsmøde

Referat af bestyrelsesmøde

4. maj

Et ekstraordinære interessentskabsmøde afholdes i Dalbyover for at beslutte om vindmøllen skal sælges. Desværre møder kun 22 interessenter op, så beslutning må udskydes til et andet ekstraordinære interessentskabsmøde. Bestyrelsen afholder desuden et kort bestyrelsesmøde.

Referat af ekstraordinært interessentskabsmøde

Referat af bestyrelsesmøde

15. marts

Det ordinære interessentskabsmøde afholdes i Dalbyover. 23 interessenter møder op i år. Bestyrelsen afholder inden et kort bestyrelsesmøde.

Referat af ordinært interessentskabsmøde

Referat af bestyrelsesmøde

7. februar

Årets første bestyrelsesmøde afholdes i Randers. Kurverter med invitationer til årets interessentskabsmøde gøres klar til at blive sendt. Desuden diskuteres mulighederne for et eventuelt salg af vindmøllen.

Referat